Støtte til sprogudvikling i dagtilbud
Kurset henvender sig primært til dagplejere og vuggestuepersonale men er også relevant for pædagogisk personale i børnehaver. Det bygger på sprogunderstøttende strategier fra det længerevarende uddannelsesforløb ”Sprog i Samspil”, som er udviklet ved The Hanen Centre i Canada.
Kurset er praksisnært og har fokus på sproglig og social udvikling. Du vil få ideer til at optimere hverdagens samspil og kommunikation ved at fokusere på barnets interesser og ved at tilbyde input, som er passende i forhold til barnets sproglige udviklingsniveau. Derudover vil du få redskaber til at identificere børn med sproglige udfordringer og tilrettelægge målrettede sproglige indsatser. Undervisningen fungerer som en vekselvirkning mellem oplæg og dialog.
Vi anbefaler, at hele personalet i en dagplejegruppe eller i et børnehus deltager i kurset, så man får en fælles viden og et ”fælles sprog om sprog” sammen med sine kolleger. Derudover anbefaler vi max. 20 deltagere, da det giver bedre mulighed for dialog.
Praktisk information
Sted
Efter aftale (lokalt hos jer).
Kurset varer 7 timer (inklusiv pauser). Det er muligt at dele kurset op, så man enten bestiller 3 dage á 2 timer eller 2 dage á 3 timer. Her vil fordelen være, at man kan arbejde med forskellige opgaver i egen praksis mellem hver gang.
Underviser
Hanen-certificerede logopæd Anne Mette Neergaard Poulsen.
Pris
1.795 kr. pr. deltager
– men kontakt os for din pris!
Prisen afhænger af deltagerantal, undervisningsform (fysisk tilstedeværelse eller online) og udgifter til kørsel.