Sproglige udfordringer i en dagtilbudskontekst

På baggrund af cases beskrives forskellige typer af sproglige udfordringer. Hvordan får vi øje på dem? Hvordan kommer de som oftest til udtryk i en dagtilbudskontekst? Hvordan kan man som pædagog bedst muligt støtte børn med sproglige udfordringer og give dem deltagelsesmuligheder i den pædagogiske praksis? Hvornår er det vigtigt at inddrage en logopæd/tale-hørekonsulent?

 

Kurset er praksisnært, da det tager udgangspunkt i relevante cases. Undervejs vil der være mulighed for drøftelse og til sidst sparring på jeres egne cases.

 

Kurset henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud. Det varer 6 timer og kan enten afvikles på en dag eller deles op i to gange.

Praktisk information

Sted
Efter aftale.

Underviser
Logopæd Anne Mette Neergaard Poulsen.

Pris

1.795 kr. pr. deltager
– men kontakt os for din pris!
Prisen afhænger af deltagerantal, undervisningsform (fysisk tilstedeværelse eller online) og udgifter til kørsel.